17
Vendbart
Vendbart vindue
Med topvendebeslag kan vinduesrammen
udskydes og vendes ca. 170° rundt uden for
karmen. Herved kan rudens udvendige side
også pudses indefra.
Rammen betjenes med et greb midt på under-
rammen, som aktiverer en kantpaskvil.
Kantpaskvilen består af massivt smedede
hagekolver, der går i indgreb med et juster-
bart sikkerhedsslutblik, der sammen sikrer
vinduet i høj grad mod tvungen adgang.
Slutblikket er monteret både med front-
skruer og skråtstillede skruer i karmen, der
øger udtræksværdien ved voldsomme vrid.
Slutblikket har 2 stillinger. Det inderste hul
er til lukning af vinduet, mens det yderste
hul er en indbrudshæmmende ventilations-
stilling, der forneden giver en åbning på
1-2 cm. Sikkerhedsslutblikket kan løbende
justeres til det rette lukketryk gennem vin-
duets levetid.
Topvendebeslaget er forsynet med en inte-
greret børnesikring, der blokerer rammen,
når den er åbnet ca. 10 cm. Yderligere åbning
af vinduet sker ved at udløse børnesikrin-
gen, og rammen kan nu dreje ca. 170° rundt
uden for husets facade, så ydersiden kan
pudses indefra. Rammen kan i øvrigt åbnes
til en vilkårlig vinkel.
Vær opmærksom på, at rammens stilling
ikke er sikret ved vindbelastning eller gen-
nemtræk. Når rammen er vendt rundt for
pudsning, virker børnesikringen som pud-
sesikring, således at rammen ikke ved et
uheld kan vende rundt, mens man pudser
vinduet. Vinduer lavere end 606 mm er ikke
forsynet med børnesikring/pudsesikring.
Børne-/ pudsesikring
Sikringen aktiveres automatisk, når vin-
duesrammen åbnes. Den deaktiveres ved,
med fingeren, at trykke den sorte sikrings-
lås ind og derefter åbne rammen helt. Sik-
ringen låser automatisk igen, når rammen
vendes til ca. 170� pudseposition.
Låsen udløses ved tryk her!