CSR-rapport_2018_web

Ejernes betragtninger… Regnskabsåret 2017/18 blev året, hvor vi fik indfriet vores mål om en CSR-rapport. Vi har længe ønsket også at kunne præsentere virksomheden fra en lidt anden vinkel. Der er i året der er gået skabt forbedringer på en række områder, som er væsentlige for os. Vi er særligt glade for, at det fortsat lykkedes os at nedbringe antallet af arbejdsulykker i virksomheden, og kan herunder konstatere, at de ulykker vi fortsat har er af mindre alvorlig karakter og med væsentlig kortere fraværsforløb til følge. Klimaforandringer og debatten herom fylder meget på dagsordenen, og vi er stolte af den forskel vores energioptimerede produkter gør for vore slutkun- ders CO2-regnskab. Herudover har vi som dansk pro- ducent også et ansvar for at reducere den miljøpå- virkning vi har lokalt såvel som nationalt. Vi har i den forbindelse stort fokus på reduktion af vort elfor- brug, og har det seneste år haft stor succes hermed. Vi har altid følt et medansvar for at bidrage lokalt til at uddanne elever/lærlinge indenfor vores bran- che. Vi er derfor meget tilfredse med, at vor andel af elever/lærlinge i virksomheden ligger væsentlig over det politisk bestemte måltal. Mikael & Martin Søgaard

RkJQdWJsaXNoZXIy MjgyMTg=