CSR-rapport_2021_web

Dette skal ske ved, at vi overholder indgåede aftaler over for kunder, for herigennem at opnå den højest mulige grad af kundetilfredshed og loyalitet. Det skal sikres, at vi leverer et produkt i højeste kvalitet, som vores kunder kan have glæde af mange år ind i fremtiden, og at alle modtagne ordrer bliver be- handlet med samme høje standarder for omhu og pligtopfyldelse – lige fra tilbud- og ordrefasen og hele vejen til produktet slutleveres. Vores kunder udgør vores eksistensgrundlag og deres tilfredshed er derfor omdrejningspunktet for vores forretning. Den gode kundeoplevelse skal sikres gennem en effektiv styring af de processer, som påvirker det produkt og den ydelse, vores kunder modtager. Den øverste ledelse har ansvaret for at opstille mål og frembringe ressourcer, for til stadighed at forbedre effektiviteten af processerne. Vi forpligter os til løbende forbedring af ledelsessy- stemet og til at opfylde krav og bindende forpligtel- ser. Miljø Vi erkender, at vi som virksomhed påvirker det om- givende miljø. Vi ønsker at begrænse de negative effekter af denne påvirkning, ved at vise ansvar og respekt for naturen og miljøet i øvrigt. I løbet af sær- ligt de sidste årtier, er både vi som organisation, men også danskerne og verdensbefolkningen i stigende grad blevet opmærksomme på nødvendigheden af, at vi løfter i flok, hvad angår ikke blot økonomisk, men også social og miljømæssig ansvarlighed. Blandt måderne, hvorpå vi sikrer, at Idealcombi A/S er kendetegnet ved en lav negativ indvirkning på miljøet og på sociale forhold, er den fortsatte tilve- jebringelse af innovative produktløsninger, der har en lang levetid. Det er vores hensigt at bidrage til en reduktion af det generelt høje forbrugs- og produktionstryk, der ken- detegner vores samfund. Gennem konstant innova- tion bringer vi produkter på markedet, der består og holder længere tid end konventionelle alternativer, og dermed sænker nødvendigheden for udskiftning over tid hos forbrugeren. I den forstand, er vores vinduer og døre i kombineret TRÆ|ALUMINIUM med en kerne af ideal core TM (ter- misk PUR) vores flagskib. Vi tror på den langsigtede, positive effekt af at producere vinduer og døre, der i særdeleshed er modstandsdygtige overfor både tidens tand, vind og vejr. Vi forpligter os til løben- de forbedringer på miljøområdet og til at forebygge forurening. Vi ønsker, at miljøhensyn indgår som en naturlig del af alt, hvad vi gør, hvorfor vi også blandt andet arbejder med innovative løsninger på at sikre den bedste holdbarhed af vores produkter, med at reducere emissioner fra vores vognpark, ansvarlig materiale- og råvareopsøgning og med at anvende de mindst skadelige kemikalier i vores processer. Vi arbejder desuden løbende på at øge graden af gen- anvendelse i vores processer i samarbejde med vo- res råmaterialeleverandører. Energi Vores mest væsentlige miljøpåvirkninger i form af energiforbrug og stoffer/materialer, søges løbende reduceret. Arbejdet med miljø i Idealcombi A/S bygger på øko- nomisk ansvarlighed og bæredygtighed. Vi vil lø- bende investere i innovation samt udnytte tekniske muligheder, som kan medvirke til at begrænse vores energiforbrug og til, at anvendelsen af råmaterialer i produktionen finder sted med sparsomhed og mil- jøhensyn for øje. Vi arbejder med kortlægning af virksomhedens for- brug af energi til opvarmning og elektricitet, og sø- ger løbende at implementere nye, besparende sty- ringssystemer og effektivitetsoptimere processer, hvor muligt. Ligeledes fokuseres der ved etablerin- gen og design af nye processer og ved indkøb af nye maskiner på energieffektivitet. F.eks. er det blandt virksomhedens målsætninger, for så vidt muligt, at undgå brugen af trykluft ved indkøb af maskiner og fremtidigt procesdesign, da produktionen af kom- primeret luft er særligt ineffektiv, rent energimæs- sigt.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjgyMTg=