Frame IC/Nation IC Bruger- og montagevejledning
6 Montering Karmen placeres normalt i murhullet. Der skal være en ensartet fugebredde ved side- og overkarm, og der skal tages hensyn til bundkarmens niveau i forhold til sålbænk/ gulvplan. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og omgivende murværk bør normalt være ca. 12 mm. I hængselsiden skal karmen være i lod på både bred- og smalside. Karmen skal i øvrigt justeres og fastholdes, så der opnås det korrekte anslag og luft hele vejen rundt mellem ramme og karm. Fastgørelse generelt Vinduer og yderdøre skal altid fastgøres til de omgivende bygningsdele med mekaniske midler som karmskruer/-dyvler eller beslag. Montering Det er vigtigt for elementernes funktion og levetid, at de bliver monteret korrekt. Derfor bør arbejdet udføres af fagfolk med erfaring i montering af vinduer og yderdøre. Anvisningerne i dette hæfte behandler nogle hovedpunkter - men ikke alle detailforhold - vedrørende monteringsarbejdet, som kan være af betydning i forbindelse med monteringen. Normalt vil ruder være monteret i elemen- terne ved leveringen, men f.eks. ved store faste karme eller større sammenbyggede elementer skal ruderne ofte sættes i efter, at elementerne er monteret. Denne rude- montering skal ske i overensstemmelse med den monteringsanvisning, der foreligger fra Glasindustrien (GS). Monteringsanvisningen kan rekvireres på Glasindustriens website: www.glasindustrien.org. Bagpladen på elementer med fuld isoleret brystning, er løst isat. Efter montagen isoleres hulrummet og der monteres dampspærre, hvorefter bagpladen fuges og stiftes fast. Vær opmærksom på, at monte- rede elementer, der tildækkes med plast før ydermuren er opmuret, kan blive ridset af den blafrende plast kombineret med byggestøv og kondensvand. Der må aldrig anvendes et blivende underlag ved overkarmen på brede elementer, f.eks. skydedøre, da der herved kan være risiko for belastning fra den ovenliggende konstruktion.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy MjgyMTg=