Idealcombi Arkitektkatalog
Formålet med et vindue er i realiteten blot at bringe lys udefra og ind, og tilsvarende har en dør sit formål – at skabe adgang mellem ude og inde. Begge dele er rammen om Idealcombi’s dagligdag, og vi tilstræber hver dag at udvikle og producere markedets bedste vinduer og døre. Men vinduer og døre er meget mere end det. Kvalitet Det skal være enkelt at være kunde hos Idealcombi. Kvalitet er omdrejningspunktet for alt, vi arbejder med, og er det begreb, vi ønsker skal være kendetegnende for vores arbejdsprocesser, materialer, rådgivning, produkter og levering. Vi ønsker, vores kunder skal kende os som en troværdig og ligeværdig samarbejdspartner, og vi gør vores bedste for at tilbyde de bedste produkter samt den bedste rådgivning. Ganske enkelt. Design Idealcombi har en klar målsætning om, at vores produkters indvendige og udvendige design til enhver tid vil være i overensstemmelse med bygningens historiske eller moderne arkitektur. Vi tilstræber at skabe så bred en vifte af design i valg og muligheder, at vi kan matche ethvert projekt lige fra landlige bindingsværkshuse til det moderne byggeri ved havnefronten. Komfort og livskvalitet Idealcombi’s vinduer og døre skal være brugervenlige og skabe øget livskvalitet, idet vores produkter sikrer minimalt kuldenedfald på ruder og kræver minimal vedligeholdelse. En bred vifte af funktioner og betjening giver vores kunder mulighed for at vælge et vindue eller en dør, der modsvarer netop deres individuelle behov. Ventilationsstillinger er med til at sikre et godt indeklima, mens forskellige former for pudsebeslag gør vinduerne nemme at rengøre. Ligeledes er alle vinduer og døre modstandsdygtige i forbindelse med besøg af ubudne gæster. Fremtidige generationer og miljøet Miljøhensynet får, med rette, stadig mere plads i vores samfund, vores lovgivning og vores bevidsthed. Det er meget vigtigt for Idealcombi at være med til at løfte vores fælles miljøansvar for de kommende generationer, såvel på arbejdspladsen som i produktionsprocesserne. Idealcombi er ISO 14001 certificeret og arbejder målrettet for at sikre, at fremstillingen af vores produk- ter påvirker miljøet mindst muligt, jf. vores miljøfolder, som nøje beskriver de konkrete områder, hvor vi har stillet krav til en miljøvenlig produktion og arbejdsplads. Kvalitet i alt hvad vi gør Idealcombi tilstræber hver dag at udvikle og producere markedets bedste vinduer og døre. ” 18
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy MjgyMTg=