dk_2022_Quickguide_digital_Skydedør

Generel montage Et vindue bliver aldrig bedre end den montage det udsættes for… Vi ved godt, du allerede ved præcis, hvad der skal til, for at en montage udføres perfekt. Men her får du, som en venlig reminder, grundreglerne for en topprofessionel vindues- og dørmontage, 10 gode råd inden du går i gang. • Læs montagevejledningen. • Opklods korrekt. • Placer altid fastgørelserne rigtigt. • Hold lod og vage. • Sørg for at holde elementets sider og bund lige og rette. • Kontroller at diagonalerne passer. • Rengør fals og beslag for montagespåner og støv. • Funktionstest og finjuster beslag og lukkepunkter. • Oliér beslag og bevægelige dele (dog ikke friktionsstyrede beslag). • Silikone behandl elementernes gummitætninger. Glæd dig over resultatet – Det er montøren, som gør den sidste og helt afgørende forskel for slutbrugeren! Opklodsning Elementerne placeres i murhullet og klodses blivende op under sidekarme og eventuelle poste. Øvrig blivende opklodsninger, se under elementtypen på de næste sider. Opklodsningen skal altid understøtte både træ og idealcoreTM/alu, være fugtstabil og have en bredde på min. 40 mm. Ved døre med 25mm lav bundtrin, kan vi anbefale en gennemgående opklodsning. Alternativt opklodses i hele elementets bredde pr. max. 200 mm med 100 mm bred opklodsning. Eventuel optimering Der kan med fordel placeres en opklodsning ud for lukkepunkter for optimering og sikring mod indbrud. Pas på! Der må ikke anvendes opklodsning ved overkarmen på elementer, hvis der herved kan være risiko for belastning fra den oven liggende konstruktion. Fugebredde Der skal være en ensartet fugebredde ved side og overkarm, og der skal tages hensyn til bundkarmens niveau i forhold til sålbænk/gulvplan. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og omgivende murværk bør normalt være ca. 12 mm. Placering Karmen skal være i lod på både bred- og smalside. Karmen skal i øvrigt justeres og fastholdes, så der opnås det korrekte anslag og luft hele vejen rundt mellem ramme og karm. Tolerancen på elementets krydsmål er kritisk for en skydedørs funktion. Vær opmærksom på dette forhold ved montagen - krydsmålet må være max. ±2 mm. Hjælp til montage af bestemte elementtyper På de næste sider fårs det hurtige overblik over montage af de forskellige elementtyper. Vigtigt ved delte skydedøre. Det er af afgørende betydning for elementets funktion og tæthed, at samlingen mellem skydedørens dele, sammensættes korrekt. I idealcombi’s montage app eller på idealcombi.dk findes en mere udførlig vejledning i ord, billeder og på film. Se mere på Idealcombi’s montage app eller på montage.idealcombi.dk Montage - det hurtige overblik Opklodsning Opklodsningsbredde min. 40 mm. Opklodsningstype 1: Obligatorisk og blivende opklodsning Opklodsningstype 2: Baseret på valg af montageskruetype - på parametre som f.eks. skruetykkelse og/eller montageskrue med geving for fiksering af karm og tilstødende bygningsdele imellem - skal de montageansvarlige vurdere nødvendigheden af opklodsningstype 2. Vær i den sammenhæng opmærksom på at kræfter vist med markeringer, skal via montagen kunne overføres til tilstødende bygningsdele. Ved døre med lavt bundtrin opklodses i hele elementets bredde pr. max. 200mm, med 100mm bred opklodsning. Alternativt fuld opklodsning af elementet. IdealcoreTM Fikseringskiler placeres ud for hjørnerne. Der må aldrig slås direkte på karmen, der skal altid anvendes slagklods, Forboring gennem IdealcoreTM må aldrig ske med slagbor. Dette vil medføre afslag af materiale på bagsiden, og dermed stor svækkelse af karmens befæstigelse. Når elementet fastskrues, skal afstanden fikseres med kile eller blivende opklodsning. Fastgørelse Der skal anvendes karmskruer med hoved (evt. uden hoved ved montage i trædele) eller vinduesmontagebeslag, for at fastholde elementerne i den aktuelle tilstødende bygningsdel. Afstanden mellem fastgørelsespunkterne må ikke overstige 700 mm. Se mere på Idealcombi’s montage app eller på montage.idealcombi.dk

RkJQdWJsaXNoZXIy MjgyMTg=