-STILLINGEN ER BESAT-
Idealcombi søger kontorassistent til Kørselsafdelingen
Lyder det interessant for dig, så har du nu mulighed for at blive en del af Idealcombi A/S – Danmarks største vinduesfabrik beliggende i det smukke Thy. Idealcombi producerer vinduer og døre i høj kvalitet
Vi søger en medarbejder til kørselsafdelingen på vores fabrik i Hurup Thy, som trives i en travl hverdag, og kan bidrage til teamets fortsatte udvikling. Som medarbejder har du, sammen med gode kolleger i afdelingen, opgaven med at sikre en god leveringsproces for vores kunder.
Idealcombi leverer vinduer og døre med egne lastbiler i Danmark. Vi har 7 lastbiler og lige så mange dygtige chauffører. Kørselsafdelingen har 4 medarbejdere og har en stor snitflade mod især salg, produktion og kunder. Du får derfor et bredt kendskab til virksomheden samt mange kontakter på tværs af virksomheden.
Jobbet:
- Forespørgsler fra kunder via telefon og e-mail om deres ordrer samt levering heraf
- Forespørgsler fra egne chauffører vedrørende de daglige leverancer
- Håndtering af restordrer samt planlægning af forsendelse heraf
- Bookning af fragt hos distributører og planlægge sendinger til eksport samt booking og fakturering heraf
- Tilretning og opdatering af forsendelsesplan og udskrivning samt håndtering af fragtbreve
- Palletering samt opbygning af elementer på paller via vores IT-system
- Deltage i daglige forsendelsesmøder
- Deltage i projekt arbejde på tværs af virksomheden (PDCA)
Faglige og personlige kompetencer – vi forventer:
- Systematisk og struktureret, med godt overblik
- Detaljeorienteret
- Flair for IT herunder Office pakken, specielt Excel
- Erfaring med ERP-systemer (gerne Ax)
- Tale og skrive engelsk på mellem niveau
- Glad og positiv i din kontakt med kunder og kollegaer
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag sammen med positive, motiverede og dygtige kollegaer
- Et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes højt
- En aktiv personaleforening
- HK-overenskomst + pension og sundhedsordning
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i kørselsafdelingen Karsten Pilgaard på tlf.: 52587550 eller mail kap@idealcombi.dk
Du kan læse mere om vores virksomhed på – https://idealcombi.dk/
Ansøgning: https://app.jobmatchprofile.com/atsepk/idealcombi-as/txcswh/kontorassistent-i-korsel
Ansøgningsfristen er den 10.07.2022. Ansøgninger behandles løbende og vi indkalder løbende til samtaler.
Vi ser frem til at hører fra dig.