Dine overvejelser betaler sig

Det er ikke nogen lille opgave at udskifte vinduer i en hel bolig – eller for den sags skyld blot at udskifte et enkelt. Der er mange spørgsmål, der melder sig, og som man som boligejer naturligt føler, man skal have styr på inden, man vælger sit vindue.

Er der nye krav til energi, når man renoverer eller bygge nyt? Vil man skifte til nye materialer? Hvor stor er sikkerheden i forhold til indbrud? Hvordan skal vinduet se ud – moderne, klassisk eller med et historisk udtryk?

Det er en god idé at undersøge de mange facetter ved nye og moderne vinduer inden man beslutter sig – det kan godt betale sig i den sidste ende og giver en langt større tilfredsstillelse, når projektet står færdigt.


Træ

FSC®– certificeret fyrretræ

Idealcombi’s trædele i træ-PUR-alu produktserierne er i FSC®-certificeret og kvalitetsoptimeret kernetræ (den mest harpiksholdige del af træet) i alle udvendige og vejrudsatte overflader og false. Harpiksen er træets naturlige træbeskyttelse mod mod råd og svamp.

Kvalitetsoptimeret – væk med knasterog fejl

Idealcombi introducerede allerede for mange år siden fingerskarring af træ (dvs. fjernelse af knaster og beskadigelser), så det træ vi anvender, er særdeles formstabilt og smukkere at skue. Ved at fjerne knasterne undgår man de kendte ‘gule pletter’ (harpiks fra knasterne) på karme og rammer.

Tappede samlinger

Derudover samler vi alle rammer og karme med tappe og lim – en hævdvunden håndværksmetode, der i stabilitet og holdbarhed langt overgår metoden med anvendelse af dyvler.

Træ-komposit/PUR-alu

Kombinationsprodukter er den moderne løsning til forbrugere, som ønsker en vedligeholdelseslet løsning med ekstra lang levetid. Træet er ikke udsat for vind og vejr som følge af den konstruktive træbeskyttelse, der består af en ydre klimaskærm i flot, glat pulverlakeret aluminium. Overfladebehandlingen er yderst slidstærk og fås i både blank og mat.

Alle træ-alu serierne er konstrueret med en kerne af komposit eller PUR, der øger vinduernes energibesparelser og forlænger levetiden

Indvendigt er den originale træfornemmelse bibeholdt.

Alu-PUR-alu

Futura+i er konstrueret med flotte, glatte pulverlakerede aluminiumsprofiler både udvendigt og indvendigt. Overfladerne er vedligeholdelsesfrie og ekstremt nemme at rengøre.

Futura+i er konstrueret med en kerne af PUR, der øger vinduernes energibesparelse og forlænger levetiden.

Hvad er PUR og komposit?

Alle Idealcombi’s kombinationsprodukter er konstrueret med en uforgængelig kerne af enten komposit eller PUR (polyurethan). Kernen bryder kuldebroen mellem den udvendige aluminiumskærm og de indvendige trædele og sikrer mindre varmetab, højere temperatur i randzonerne og mindre kondensdannelse.

Materialernes uforgængelighed gør, at vinduernes karmfalse og ‘våde zoner’ ikke skal vedligeholdes, og vinduets levetid er dermed forlænget markant.

Indbrudssikring

Et af de vigtigste punkter for boligejere i dag, når der skal vælges vinduer og døre er naturligt nok, hvor stor sikkerhed, der er i de nye elementer i forhold til indbrud.

Vi har taget vores forholdsregler og udstyret alle produktserier med indbrudshæmmende og ekstra solide beslag og lukkefunktioner – du skal altså ikke tænke på ekstra pakker eller anden form for tilkøb ved vores vinduer og døre.

LÆS MERE OM VORES STANDARD INDBRUDSSIKRING HER

Farver og Glas

Farver

Farverne på dine nye vinduer er ikke kun et spørgsmål om smag – men i lige så høj grad et spørgsmål om at finde noget, som passer til bygningens arkitektur og udtryk.

Indvendigt kan man læne sig op ad sin personlige smag, men da det er et stort arbejde at male vinduer, er det en god idé ikke at vælge trendfarver, men klassiske eller neutrale, som man ikke hurtigt bliver træt af.

Udvendigt kræver farvevalget, at man vælger en farve, der understøtter hele facadens udseende og ikke tager den fulde opmærksomhed eller forsvinder fuldstændigt.

15 standardfarver

Idealcombi’s vinduer og døre leveres i 15 forskellige standardfarver (RAL-farver). Derudover kan man bestille specialfarver mod et tillægsbeløb. Det er endda muligt at kombinere to farver indvendigt og udvendigt eller endda én farve på karmen og en anden på rammen – kontakt vores Salgsafdeling for mere information om kombineret farvevalg.

Vi leverer også de meget populære sablé-overflader til vores træ-alu-produkter. Behandlingen af alu-skærmene giver overfladen struktur og dybde.

Vær opmærksom på at farverne på skærmen kan “snyde” og kun er en tilnærmelse til de originale RAL-farver. Dit endelige valg af farve og overflade bør altid træffes ud fra et autoriseret RAL-farvekort eller en overfladeprøve.

Ralfarverne-ny

Glas

Alle Idealcombi’s produktserier leveres som standard med lavenergiruder og såkaldt “varm kant”, der minimerer kuldetabet i vinduernes randzoner. Det giver større indendørs komfort og god besparing på varmeregningen. Derudover kan vi levere moderne glas, der opfylder en lang række funktioner, som f.eks. støjreduktion, solafskærmning, uigennemsigtighed, indbrudssikring etc.

Løsningerne er mange og ikke nødvendigvis specielt fordyrende. Forhør dig hos din forhandler eller direkte hos vores salgskonsulenter, så du er sikker på at få en løsning, der passer lige præcis til dine behov.

Designglas

Flere steder i boligen kan det være hensigtsmæssigt med mindre gennemsigtighed, for eksempel i badeværelser, entréer o. lign. Vi holder hele tiden øje med stil og trends i designglas og leverer en række af de mest efterspurgte. Er din foretrukne ikke blandt vores udvalg, så kontakt salgsafdelingen for andre løsningsmuligheder.

Beslag

Vinduer, døre

Beslag

Alle Idealcombi’s beslag og greb er af bedste kvalitet og underbygger elementernes funktionalitet. Desuden medvirker de pga. deres solide struktur og konstruktion til at gøre vinduerne og dørene særdeles modstandsdygtige over for indbrud.

Afstande til låsekasse

Afstande-til-låsekasseVi har lavet et skema over afstanden til låsekassens udfræsning.

HENT SKEMA HER

Køb og montage

Som privat boligejer skal du købe dine Idealcombi vinduer og døre gennem en professionel i byggebranchen. Du kan godt selv måle dine vinduer og døre op, men det er en god idé at få rådgivning af din tømrermester/forhandler, da der er mange ting at tage stilling til. Du kan se mere om vores forhandlere her: Find forhandler.

Gratis opmåling

Du kan også bestille en Gratis opmåling hos en af vores forhandlere.

Den person, der opmåler vinduerne/dørene har ansvaret for, at de passer ind i murhullet. Idealcombi’s forhandlere er professionelle og ved, hvad der skal tages højde for i opmålingen og mht. farvevalg, design, funktionalitet og vedligeholdelse.

I vores tre store showrooms i Hurup, Århus og København kan du desuden komme og prøve hele vores sortiment og tale med en kyndig vejleder. Alt sammen for at sikre, at du får den allerbedste byggeoplevelse.

Selve monteringen bør udføres af fagfolk med behørig erfaring, da korrekt montering og vedligeholdelse har betydning for vinduernes funktionalitet og holdbarhed og dermed også for garantien. Se mere om vores garantiregler under Garanti.

På produktsiden under hvert produkt kan du se bruger- og montagevejledningerne for yderligere information.

Træk håndværkerudgiften fra

Husk også at du kan trække udgifter til håndværkerløn fra på selvangivelsen. Se mere om håndværkerfradrag (servicefradrag) hos SKAT.

Garanti

Idealcombi er medlem af VinduesIndustrien og dermed DVV-mærket. DDV-mærket  er en garanti til dig som forbruger for, at de vinduer og døre, som du køber fra Idealcombi overholder VinduesIndustriens strenge kvalitetskrav om konstruktion, ydeevne, materialer og overflader, herunder at produkterne er velegnede til det danske klima. Du kan læse mere om VinduesIndustrien og DDV-mærket her: www.vinduesindustrien.dk

Idealcombi tilbyder en generel garanti på 5 år på vores træprodukter og en udvidet garanti på 10 år på de af vores produktserier, som er lavet i kombinationen træ/aluminium. Garantierne er gældende for produkter, der er monteret i Danmark (med undtagelse af Grønland og Færøerne).  Garantien gælder fra produktionstidspunktet, og alle informationer om produktionen findes på en lille sølvgrå mærkat i falsen eller printet i rudens afstandsprofil. Informationerne skal også anvendes ved genbestilling af reservedele.

10 års garanti     5 års garanti

Du kan læse mere om vores kvalitetssikring, og om hvordan vores kunder og du som forbruger er sikret, at vi som minimum overholder VinduesIndustriens mindstekrav til kvaliteten af de produkter, du kan købe på markedet.

KVALITETSSIKRING OG CERTIFIKATER

Miljø

Idealcombi har som mål at sikre en så minimal miljøpåvirkning som muligt fra virksomhedens drift. Bæredygtighed og miljø ligger os meget på sinde og har altid gjort det.

I produktionen har vi sænket energiforbruget gennem frekvensstyrede motorer, og vi har udskiftet potentielt farlige stoffer og hjælpematerialer med alternativer, som er langt mindre miljøbelastende.

Vi har i de sidste mange år produceret vores vinduer og døre med træ fra bæredygtigt skovbrug. Vi er FSC®-certificerede, og 80-90% af vores træforbrug hentes fra certificeret skovbrug. Du kan læse mere om FSC-certificering her: www.fsc.org

Alt overskudstræ fra produktionen bliver brugt i fabrikkens eget varmeanlæg og overskudsaluminium og -glas sendes til genbrug.