Hop til indholdet.

Tømrerfirmaet 3DZ og We Make Space Arkitekter har netop færdiggjort byggeprojektet ÅBYHUS i Åbyhøj, Aarhus. En 130 m2 nutidig tilbygning/garage til en rødstensvilla fra 1954.

Byggeriet har tømrermester Klaus Nissen bygget til sig selv og hans familie.

Gennem projektet har We Make Space Arkitekter og tømrermester Klaus Nissen sammen udviklet en byggemetode til husbyggeri, der kan tilbyde kunder et unikt design, uden at prisen stikker helt af.

Projektet forener to stærke holdninger til husdesign: ’free style arkitektur i træ formgivet til liv’ og ’bæredygtigt åndbart hus med sundt indeklima’. Dette har givet masser af spændende skæve vinkler og dermed også nogle spændende vinduesformer og kombinationer.

Byggeriet er et demonstrations projekt, og Klaus og hans familie viser gerne huset frem til interesserede kunder.

Arkitekt: We Make Space Arkitekter

Entreprenør: Tømrerfirmaet 3DZ

 

Fotograf: We Make Space Arkitekter

Vis knapper
Skjul knapper