Blåstemplet i Danmarks vildeste testlaboratorium
I Thy regner vi ikke en smule uvejr for noget - og det gør vores vinduer heller ikke
Lige siden vi producerede vores første vinduer i 1973, har vi været nødt til at gøre tingene lidt bedre end alle andre.
Herude ved Vesterhavet er der nemlig hurtig afregning, hvis du tror at "godt nok" er godt nok.
Derfor har vi nu igen gjort et godt produkt endnu bedre ved at udvikle en stærk løsning til vinduets svageste punkt: Karmfalsen.
Som de eneste på markedet leverer Idealcombi vinduer med en helt ny type karm med en kerne af termisk PUR - vi kalder den Idealcore™
Idealcombi Nation IC
Nation IC er en videreudvikling af det originale Nation-vinduessystem, som blev udviklet i et tæt samarbejde med stadsarkitekten i København, der manglede et moderne alternativ til udskiftningen af de originale vinduer i den ældre boligmasse fra det forrige århundrede.
Resultatet blev et vedligeholdelseslet træ-/alu-vindue med gengivelsen af den originale kitfals. Produktserien anvendes hovedsageligt i renoverings-projekter af boliger fra 1850-1960, men også i moderne byggeri, hvor det originale "kitfals" vinduesudtryk ønskes.
Det eneste der adskiller Nation IC fra Frame IC er den udvendige aluminiumsprofil med kitfals-looket.
Mere end bare et vindue
- Kvalitetsoptimeret, fingerskarret kernetræ
- Udvendigt alu-profil, konstruktiv træbeskyttelse
- Uforgængeligt materiale i falsen – den ‘våde’ zone
- Dobbelt tætningsplan
- Ingen glaslister
- Undersænkede gummilister, der beskyttes mod sol, vind og vand
- Høj isoleringsevne med minimalt varmetab
- Idealcore™ der bryder kuldebroen og sikrer et minimum af kuldestråling
- Minimal risiko for indvendig kondens på ruden
- Bedre indeklima
- Ventilationsmuligheder i beslagene
- Større komfortzone tæt på vinduerne
- Moderne, justérbare og solide beslag
- Varm kant i superlavenergiruder
- Høj indbrudssikring i beslag og alu-profil
- Skal aldrig males
- Længere levetid
Energiværdierne
2-lags rude
Eref = -13,2 kWh/m²
U-værdi = 1,32 W/m²K
3-lags rude
Eref = fra +16,9 kWh/m²
U-værdi = fra 0,77 W/m²K
Idealcore™ er kernen i energiperformance
Højisolerende termisk PUR i kernen betyder en langt bedre energibalance
Termisk PUR er et materiale, der i styrke, holdbarhed og ikke mindst isolerende egenskaber giver vores produkter en ekstra energidimension. Konstruktionen bryder kuldebroen mellem den udvendige og den indvendige side og minimerer således varmetabet gennem karm-/rammekonstruktionen. Samtidig har det altid været et fokusområde for os at udvikle konstruktioner, der i de våde og vejrudsatte zoner er opbygget af uforgængelige materialer.
Med denne type materiale øges produkternes holdbarhed og levetid markant.
Termisk PUR er et letvægtsmateriale, der har en yderst god isoleringsevne og er uforgængeligt. Det er derfor meget velegnet til at indgå som en del af vores vindues- og dørkonstruktioner.
Opbygningen med Idealcore™ giver dig en ekstra tryghed - PUR er ikke blot et uorganisk, vedligeholdelsesfrit materiale, men giver dig en stærk, fremtidssikker konstruktion, der holder sig flot og intakt gennem årtier.
Nation IC vinduer og døre
Idealcombi Nation IC består af en række forskellige vindues- og dør-typer; bl.a. sidehængte, tophængte, topstyrede, vendbare og faste vinduer, terrassedøre og facadedøre.
Nation IC vinduer og terrassedøre fås med sikkerhedspaskvil, der giver en ekstra grad af sikkerhed og gør det meget besværligt for indbrudstyvene.
Alle Nation IC facadedøre og terrassedøre fås som indadgående og udadgående og med eller uden glas.
Se alle produktløsninger i vores produktdatabase på produkter.idealcombi.dk
Hvis du har spørgsmål til vores produkter er du meget velkommen til at kontakte os