Herunder finder du en samling af de spørgsmål vi oftest bliver stillet.
I lighed med hårde hvidevarer er der indført tre energimærkningsordninger for ruder, vinduer og forsatsløsninger.
Det er frivilligt for producenterne at tilmelde sig ordningerne. De er oprettet dels for at give forbrugerne bedre muligheder for at sammenligne energirigtige produkter, dels for at inspirere producenter og leverandører til at udvikle og producere mere energibesparende løsninger.
Idealcombi er tilmeldt energimærkningsordningen for vinduer. Desuden er vores leverandør af ruder ligeledes tilmeldt ordningen. Læs mere om ordningerne på http://www.energivinduer.dk
Formålet med energimærkningen er at give dig mulighed for at vurdere produkternes energimæssige egenskaber. Du kan sammenligne dem og finde ud af, hvad de hver især betyder for din komfort, værdien af dit hus, dets arkitektur – og naturligvis klimaet og miljøet.
A-, B- og C-ruder tilfører varme til dit hus. Det vil sige, at der tilføres mere solenergi IND gennem ruden, end der slipper varme UD gennem ruden – målt over en opvarmningssæson i et standardhus.
D-, E-, F- og G-ruder er ikke energimærkede produkter. Til orientering svarer en G-rude til et enkelt lag glas og en F-rude til en gammeldags termorude eller et vindue med to lag glas.
Kontrol med mærkningen udføres løbende af Teknologisk Institut.
I lavenergiruden er mellemrummet mellem glaslagene fyldt med en ædelgas, typisk Argon, men Krypton anvendes også.
Derudover er mindst et af glassene belagt med en tynd metalbelægning, der er næsten gennemsigtig. Belægningen har den egenskab, at den lader energien i solens stråler passere ind i huset, mens varmestråling indefra huset holdes tilbage.
Det nemmeste er at kigge på rudens afstandsprofil. Heraf fremgår det hvilket energiklasse ruden har.
Hvis ruden er af ældre dato eller teksten ikke er læsbar kan man gøre følgende:
Hold en ligtherflamme op foran vinduet og se på spejlbillederne af flammen. Hvis et af spejlbillederne har en afvigende farve, er det fordi der er en lavenergibelægning.
En familie på 2 voksne + 2 børn afgiver 10 – 15 l fugt pr. døgn, dels fra udåndingsluften, dels fra madlavning, m.m.
Når varm og fugtig luft kommer i kontakt med en kold flade, f.eks. en rude, afsættes fugten i luften som dug (kondens) på fladen. Jo varmere fladen er, jo mindre er risikoen for kondensdannelse.
Når man vælger en lavenergirude med VarmKant er det netop for at få så høj temperatur som muligt på den indvendige overflade. Rudens opbygning sikrer et minimalt tab af varme gennem ruden. Hvis man ofte har dug på indvendig side af ruderne er det et tegn på, at der skal luftes mere ud eller at ruderne er af ældre dato.
Der gives ikke garanti for udvendig og indvendig kondensering ved brug af dørspion, derfor er dette ikke reklamationsberettiget og ikke dækket under garanti.
Under visse klimatiske forhold kan der dannes dug på rudens udvendige side. Fænomenet optræder typisk i de tidlige morgentimer efter en kold og klar nat, hvor ruden endnu ikke er varmet op af solen. Hvis fugtig luft rammer den kolde rude afsættes fugten som kondens. Duggen forsvinder igen op ad dagen, når solen varmen ruden op.
Dugdannelsen ses ofte på lav-energiruder, da disse ikke lader varme nok passere fra rummene til at holde den udvendige overflade fri for kondens. Det er således et tegn på, at man har nogle velisolerende vinduer, selvom det kan virke generende.
Der gives ikke garanti for udvendig og indvendig kondensering ved brug af dørspion, derfor er dette ikke reklamationsberettiget og ikke dækket under garanti.
En rude består af to glaslag, der holdes fra hinanden ved hjælp af et kantprofil. I moderne ruder er mellemrummet fyldt op med en gasart, typisk Argon, der bidrager til rudens isoleringsevne. Uden på kantprofilet (der sikrer afstanden mellem glassene) lægges en forseglingsmasse, der skal holde gassen inde og dermed ruden tæt.
Med tiden bliver forseglingsmassen mindre smidig, og der kan dannes små revner, så gassen til sidst slipper ud. Man siger at ruden er punkteret. I stedet slipper almindelig fugtig luft ind og det er denne fugt, der afsættes som dug mellem glassene. Punkterede ruder bør skiftes, da de ikke isolerer tilstrækkeligt.
Træ er nemt at bearbejde og har en god holdbarhed. I dag ser man stadig originale trævinduer i bygninger fra begyndelsen af det forrige århundrede. Med den rette vedligeholdelse kan træ leve i mange årtier. Samtidig repræsenterer det for mange stadig det traditionelle og absolut bedste håndværksmateriale til vinduer og døre.
Kombinationen af træ og aluminium kaldes konstruktiv træbeskyttelse, og giver vinduerne og dørene længere holdbarhed, da træet ikke er direkte udsat for vind og vejr. Udvendigt er vores træ/aluminiumsvinduer beklædt med en klimaskærm i aluminium, der beskytter træet mod det hårde nordeuropæiske vejr. Indvendigt består vinduerne stadig af træ, og bevarer således det originale træ-vindues varme og dybde.
En anden årsag til at træ/alu vinduerne blevet utrolig populære er, at de ikke skal males. Klimaskærmen er fra fabrikkens side pulverlakeret, og skal kun vaskes en gang imellem for at beholde den flotte overflade. Dette er også økonomisk fordel idet udgifter til maling og evt. stillads undgås.
Glaslagene i en rude holdes adskilt af et afstandsprofil. I begyndelsen af termorudernes historie var profilet af aluminium og senere blev de lavet af rustfrit stål. I dag fås også profiler i forskellige kunststoffer.
De bedste profiler i kunststof og rustfrit stål kaldes populært “VarmKant”. Disse mindsker varmetabet langs rudekanten, og reducerer generne fra indvendig kondens. Idealcombi bruger VarmKant i kunststof som standard i alle ruder.
Dette afhænger af produkttype og funktion, men Idealcombi har et bredt udvalg af grebstyper. Disse spænder fra standard paskvilgreb til forskellige designer greb, som D-line greb og Randi greb.
På vores side om Greb og Tilbehør, kan du se de forskellige muligheder indenfor hver produktserie.
Du kan finde anvisning på justering af dine vinduer og døre på vores tekniske produktside.
Stilsprosser skal typisk matche gamle eksisterende småsprossede vinduer.
Stilsprosser fra Idealcombi er udført som påklæbende sprosser både ind- og udvendigt på ruden. Derudover er lavenergiruderne forsynet med et afstandsprofil, som er placeret samme sted som sprossen, hvilket giver et elegant udtryk.
Det er rudens opbygning, der definerer rudens egenskaber som lyddæmper. Tykkere glas kombineret med forskel i tykkelse mellem glaslagene forbedrer lydreduktionen. Laminering af glas har ligeledes en god effekt.
Det er vigtigt at definere den form for støj, der ønskes dæmpet for at kunne finde den rigtige rudetype. Der kan f.eks. være forskel på, om det er trafikstøj eller støj fra et fodboldstadion, der ønskes reduceret.
Rudens lyddæmpning angives i decibel, som et lydreduktionstal – Rw. Tallet angiver direkte hvor mange decibel ruden dæmper den udefrakommende støj – dog afhængigt af typen af støj. Det er også vigtigt at huske, at Rw er en såkaldt vægtet værdi, der repræsenterer hele lydfrekvensspektret. Forskellige lyde placerer sig forskellige steder på frekvensspektret. Rw-værdien vil derfor kun danne grundlag i en omregning til den ønskede dæmpning af en given støj, den vil aldrig kunen betragtes som en given værdi for enhver form for støj.
For at starte med den udvendige side, som typisk er leveret med en pulverlakeret aluminiumsskærm, så bliver det aldrig nødvendigt at omlakere dem. Den indvendige side er af træ og leveres med en færdigmalet overflade, som kan males f.eks. i forbindelse med istandsættelse af bolig/lokaler.
De fleste kender problemet med, at harpiks slår igennem en overlade, specielt omkring knaster.
For at undgå dette indførte Idealcombi, som de første i Danmark, fingerskarring. Fingerskarring er en forarbejdningsproces, hvor vi via kameraer og scanning af træet lokaliserer knaster, vindridser og defekter i træet. Disse skæres bort, hvorefter træet samles i en fingerskarring.
Gennem fingerskarringsteknikken reduceres forekomsten af knaster i overfladen med 90%. Dernæst optimeres formstabiliteten, da træet skæres op i mindre stykker og derefter samles igen, hvilket samtidig reducerer træets krumning til max. 1 mm pr. meter.
Du kan her hente en oversigt over de forskellige afstande til låsekasse på vores "værktøjer" side.
Vendbare vinduer anvendes oftest i etagebyggerier og i ét-plansbyggerier med svær tilgang til den udvendige side af ruden, hvor det kræves at pudsning udføres fra indvendig side.
Vinduet er konstrueret med et topvendebeslag i den øverste del af vinduets sideramme og -karm og kan vendes ca. 180 grader rundt, hvilket giver mulighed for at pudse rudens udvendige side indefra.
På vores produktside kan du se, hvordan du vender vinduet under Montage- og Brugervejledning - "Hvordan er funktionen?"
Hvis vinduet er fejlbetjent og du ikke kan få det på plads, kan du se en video fra vores montageside, som viser hvordan du løser problemet.
Ja man kan godt udskifte gummilisten.
Som erhvervskunde kan man købe alle former for gummilister, hvis de stadig er på lager/produceres af vores leverandører.
Som privatkunde, kan du købe visse reservedele på vores reservedelsshop. Tag fat i din håndværker, hvis du ikke kan finde den ønskede reservedel.
Du kan finde snittegninger og tekniske data i vores produktdatabase, som du kan finde på produkter.idealcombi.dk
Du finder vores montage vejledninger i vores montage app (søg efter idealcombi) eller du kan finde dem her: montage.idealcombi.dk
[helpful]