Hop til indholdet.

850 træ-/alu-vindueselementer til fredet boligbyggeri – AB Storgården i Københavns Nordvest-kvarter

Ejendommen er tegnet i 1935 af arkitekterne Knud Hansen og Povl Baumann og er kategoriseret som bevaringsværdig.

På grund af ejendommens bevaringsklasse var valget af vinduer en krævende opgave, fordi ejendommen visuelt skulle tilbageføres til det originale design og farve i forbindelse med renoveringen. Samtidig var der særdeles høje lydkrav mod gaden.

Støj-, indeklima- og energioptimering med nye vinduer

Efter flere fælles udarbejdede prøver løste arkitekten kravet med Idealcombi  Nation IC-serien.
Det er en produktserie, som gengiver de originale dimensioner og opdelinger. Og et kitfals-look fuldender kravet om originalt udseende i alle forhold. Samtidig sikrer de nye vinduer en særdeles effektiv energioptimering.

Der er til projektet valgt en helt speciel gul farve på vinduerne, som fører elementerne tilbage til den oprindelige farve.

3-lags vinduerne er med til at opnå et indendørs støjniveau på 38dB, som er det kommunale miljøkrav.

Indeklimaet er blevet forbedret gennem indbyggede udluftningskanaler i gårdvendte vinduer og nye ventilationskanaler med lyd- og partikelfilter ud mod gaden.

I øvrigt er AB Storgården den første sag med byfornyelsesstøtte i København, som får monteret træ-/alu-vinduer i forbindelse med renoveringen.

Idealcombi har leveret topstyrede, vendbare og 2-fags sidehængte vinduer samt 210 vingeelementer til de små altaner.

Arbejdet med vinduesudskiftningen er udført af entreprenør og vinduesudskiftningsspecialisten  Hovedstadens Bygningsentreprise A/S

 

Rådgiver/ArkitektByggerådgivning Danmark

 

Vis knapper
Skjul knapper