A/B Toftevang ligger lige i hjertet af Kgs. Lyngby og består af fire velholdte ejendomme med store, vestvendte altaner. Foreningen rummer 135 andelslejligheder, 1 lejelejlighed samt 2 erhvervslejemål. Her er dejlige grønne arealer, en stor legeplads og private parkeringsmuligheder for andelshaverne.
Et af de aller første projekter hvor Nation IC vendbare vinduer og altanpartier blev monteret
Projektet blev til i godt samarbejde med rådgiver og entreprenør.
Nation IC – med “kitfals-look”
Nation IC er bygget op over en konstruktion med en indvendig træ-del, en kerne af PUR og en udvendig alu-profil.
Træ er et yderst attraktivt materiale, som bevarer vinduets varme og tilfører det et smukt og originalt udseende. Aluminium udvendigt er vejrbestandigt og kræver minimal vedligeholdelse.
Kernen i konstruktionen er af det højisolerende og uforgængelige materiale PUR, som giver en bedre energibalance.
Konstruktionen bryder kuldebroen mellem den udvendige og den indvendige side. Det medvirker til at reducere varmeomkostninger og et meget mindre energitab gennem vinduer og døre – alt sammen til fordel for både miljø og beboer.
Kernen af PUR er massiv og der samles derfor ikke snavs og fugt i hulrum i konstruktionen, hvilket øger vinduernes holdbarhed og levetid markant.