Bebyggelsen i Ørestaden fremstår som et provokatorisk, moderne modstykke til Københavns gamle bydel. Beliggenheden har medført, at byggeriet formidler overgangen mellem Amagers lave bebyggelse mod øst og Ørestad Syds højhusbebyggelse ved metrostationen. Højden stiger således fra 17 til 37 meter.
V-huset, der knækker én gang, står på søjler med altangange på hver anden etage, der giver adgang til de enkelte lejligheder fra nord. De skyder sig ind over hinanden og har varierende størrelse med gennemlyste rum, der kan være dobbelthøje eller dobbeltbrede. Der er i alt 76 forskellige typer, alle uden egentlige skillevægge, men beboerne kan med tiden efter eget valg tilpasse boligen deres egne skiftende behov.
Mod syd er der anbragt kileformede altaner, der rager fire meter uden for facaden. Det skrånende tag og de øvrige radikale løsninger giver flere overraskende rumlige virkninger i lejligheder og på tagaltaner.
Der er benyttet Idealcombi Frame vinduer
Postnummer2300