Hop til indholdet.

Denne arkitekttegnede villa fra Lundhilds tegnestue er beliggende i et nyt villakvarter på Præstevænget i den sydlige del af Odder. Villaen orienterer sig mod et grønt parkområde, der udgør de nære omgivelser.

Villaen har et enkelt og moderne udtryk med rustik materialeholdning. Der er brugt kvalitetsmaterialer både udvendig med rødbrun tegl og sortmalet træ samt indvendig, hvor huset har flotte trægulve og glatte hvide vægge.

Loftshøjden og de højtsiddende Idealcombi Futura+ vinduer med motoråbning øger den rumlige oplevelse og giver fine lysforhold. Stuen ligger mod syd og vest med direkte udgang til en overdækket terrasse og i sammenhæng med det østvendte køkken. Derudover er huset udstyret med kontor og værelsesafdeling med walk-in-closet og bad.

For at matche det moderne og enkle udtryk samt sikre en energieffektiv bolig er der monteret Futura+ i hele boligen.  Dermed opnår man slanke, enkle rammer i minimalistisk stil med mest muligt lysindfald.

Arkitekt: Lundhilds tegnestue

 

Postnummer8300