Idyl, natur og high-tech vinduer
I idylliske Tibirke Bakker ligger denne perle af et træhus fra 1930’erne, som blev restaureret i 2016 og i den forbindelse har fået monteret Idealcombi Frame IC vinduer.
Valget af vinduer har muliggjort en bevarelse af husets oprindelige udtryk og særprægede specialløsninger samtidig med at man har opnået en væsentlig energioptimering.
Frame IC-serien sætter helt nye standarder for energiperformance inden for en karm/ramme konstruktion, der typisk anvendes til både nybyggeri og renoveringsprojekter.
Den topmoderne konstruktion og de innovative materialer er et grønt skridt i den rigtige retning, når energi skal tænkes ind i renovering af den ældre boligmasse.
Produktserien er bygget op over en konstruktion, hvor den indvendige træ-del og det udvendige alu-profil er bibeholdt. Træ indvendigt er stadig et yderst attraktivt materiale, som bevarer vinduets varme og tilfører det et smukt og originalt udseende.
Aluminium udvendigt er vejrbestandigt og kræver minimal vedligeholdelse.
Kernen i konstruktionen er af det højisolerende og uforgængelige materiale PUR. Vi kender allerede materialet fra vores produktserie Futura+ og Futura+i, der i flere år har placeret sig i den absolutte top af energirigtige produkter på markedet i Europa.
Produktserien anvendes hovedsagligt i renoveringsprojekter af boliger fra 1850-1960.