I Hollænderdybet i Amagers mest eftertragtede kvarter fyldt med grønne haver, kaffebarer, et stenkast fra universitetet og i gåafstand fra Christianshavn ligger denne ejendom fra 1917.
Lejlighederne har fået monteret nye 3-lags energiruder fra Idealcombi i serien Nation IC. Dannebrogsvinduerne med kitfals-look og sprosser anvendes typisk til renovering af den ældre boligmasse.
Designet i Nation IC er udviklet i tæt samarbejde med stadsarkitekten i København, der manglede et moderne alternativ til udskiftning af de originale vinduer i den ældre boligmasse fra det forrige århundredeskifte.
Af specielle og bemærkelsesværdige detaljer i dette projekt er de udvendige, buede alu-indfatninger og de to vinduer i stueplan med buede sprosser.
Arkitekt: John Bergelin A/S
Entreprenør: PNP-BYG A/S