Hop til indholdet.

Idealcombi skal levere 2.000 vinduer til prestigebyggeri i Dublin.

Idealcombi har før finanskrisen haft en betydelig eksport til det irske marked, men efter krisen gik det i dvale.

Idealcombi har dog siden krisen holdt øje med udviklingen på markedet – vedligeholdt mindre ordrestørrelser men også sikret, at navnet Idealcombi og produktet ikke blev glemt i de projekterendes bevidsthed.

Det sidste halvandet års tid har Idealcombi mærket konsekvensen af, at den irske økonomi er kommet i bedring og byggeriet nu er tilbage i gear.

Vi har med relativt fokuseret indsats udvalgt os nogle spændende kunder og muligheder, som vi gerne ville være en del af, når tiden bød sig. Derfor kan vi nu glæde os over at en længerevarende indsats på et stort prestigebyggeri på Dublins formentlig dyreste solgte grundareal nu har givet resultat, siger direktør Claus Winther, Idealcombi.

Trinity, Lansdowne Place er beliggende i et historisk område i centrum af Dublin. Flere bygninger – blandt andet to hoteller – er blevet revet ned på arealet, og nu opføres de første etaper af et prestigefyldt byggeri med blandt andet 215 luksuslejlighed med de bedste kvalitetsbyggematerialer.

Produktet med Idealcombis minimalistiske vinduesløsninger skal bidrage til ambitionen om at skabe Newyorker art deco miljø, og såvel arkitekter som bygherre var fra start meget interesserede i Idealcombi designet – men først skulle produktet bestå prøven.

Bygherren valgte herfor at opføre en 1:1 prøvemodel af byggeriet i fire etager til mere en fem millioner euro, hvor alle nøje udvalgte materialer skulle benyttes og afprøves – selv elevator, møblement og udsmykning er blevet afprøvet, før leverandørerne kunne komme i dialog om en mulig ordre.

Når de udvalgte produkter alle har bestået prøven bliver prøvebyggeriet efterfølgende revet ned for at gøre plads til de endelige bygninger.

I Idealcombi’s tilfælde omhandler opgaven i første omgang små 2.000 døre og vinduer i produktserien Futura+ med en samlet ordresum på over 10 millioner kroner.

Med ordren på Trinity, Lansdowne Place glæde os over at have ‘løftet fligen i Dublins byggeri’ til at komme tilbage, hvor vi slap i Irland før krisen indtraf, siger Claus Winther.

 

Arkitekt:  O’Mahony Pike Architects

Vis knapper
Skjul knapper