Hop til indholdet.

Kære kunder og samarbejdspartnere.

Vi ønsker at sikre, at alle er opdaterede om udviklingen i denne for os alle svære Corona I COVID–19 tid.

Vi er alle raske og i fuld drift – bare i et anderledes set-up!

Derfor vil vi bede jer kunder og samarbejdspartnere om jeres hjælp til at fastholde denne positive status.

Det kan I alle gøre ved at I først og fremmest fortsat passer rigtig godt på jer selv og jeres forretninger, men også at I benytter jer af Idealcombi på jeres byggesager.

Vi skal slet ikke lægge skjul på, at vi i denne for alle specielle tid, har brug for jeres fortsatte hjælp og opbakning med at fastholde vinduesproduktion og arbejdspladser i Danmark. Det er nu vi skal stå sammen.

Lige så vigtige, som I er for os, er vi bevidste om, at vi er en vigtig del af jeres forsyningsled som kunder

I vil derfor løbende kunne følge vores aktuelle status for fabrik og produktion på vores hjemmeside.

 

Her følger information omkring status på vinduesproduktionen i Hurup:

Fabrik og Produktion
På fabrikken i Hurup har vi taget de anbefalede forholdsregler og kan glæde os over at ingen har været smittede, og produktionen stadig kører på højtryk, så vinduerne og leverancer kan komme ud til vores kunder.

Vi er løbende i kontakt med alle vores primære leverandører for status og forventninger til den kommende uger. Alle melder tilbage, at produktion og levering opretholdes og således er forsyningskæden til vores fabrikker i Thy fortsat intakt.

Leverancer
Levering foregår planmæssigt – Det er nu vi virkelig selv mærker nytten af at have egne lastbiler og chauffører, som varetager den direkte levering fra fabrik til ønsket adresse.

Administration og salg
På kontorerne varetages tilbudsgivning og ordrebehandling helt som sædvanlig til alle vores kunder.
Der er altså fuld aktivitet på salgskontorerne med tilbudsberegning og ordreindtastning!

En stor del af vores salgteam arbejder hjemmefra og vi har åbnet mulighed for fleksible arbejdstider, men vi har beredskab til at behandle dine tilbudsforespørgsler, og vi vil følge disse tæt frem mod ordre.

Service og aftersale er fortsat intakt og arbejder uhindret i forhold til tidligere.

Møder
Vi holder skypemøder med mange kunder, idet fysiske kunde- og byggepladsmøder er aflyst – såvel internt som eksternt.

Showrooms
Vores showrooms desværre lukket for offentligheden indtil videre, men besøg os på www.idealcombi.dk.

Vi glæder os over at vi – trods den svære situation – kan opretholde den sædvanlige betjening af vores kunder i såvel salg, som administration og produktion.

Med venlig hilsen
Claus Winther

 

Følg med på vores Facebook og Linkedin sider for fremtidige updates

 

Vis knapper
Skjul knapper