Idealcombi har fået indeklima certifikat hos Dansk Indeklima Mærkning!
”Hos Idealcombi har vi en dedikeret ambition om at være vinduesbranchens fyrtårn i ind- og udland og vi stræber konstant efter nye mål indenfor produktudvikling og virksomhedsadfærd. Vi udvikler og fremstiller vinduer og døre i ypperste kvalitet – og vi er med vores thyboske stædighed aldrig tilfredse med “godt nok”. Det er derfor helt naturligt for os at gå med i Dansk Indeklima Mærkning udtaler Claus Winther Direktør for Idealcombi.
“Med den officielle indeklimamærkning kan slutbrugerne, som skal leve med produktet i mange årtier, føle sig trygge i deres hverdag, velvidende at produkter fra Idealcombi ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet. Med deltagelse i Indeklimamærket er vi nu et dokumenteret skridt videre som vinduesproducent med samfundsansvar på miljø og energimål og vores stræben i at præstere det absolut bedste vinduesvalg” fortsætter Claus Winther.
Hvad er Indeklimamærket?
Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der har dokumentation for påvirkningen af luftkvaliteten i indeklimaet. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet.
Afgasning, lugt og partikler
Én ting er indholdet af kemiske stoffer i produktet, noget andet er hvilke stoffer, der frigives til luften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. Læs mere om Dansk Indeklima Mærkning
“Godt indeklima har selvsagt stor betydning for mennesker og individers livskvalitet. Vi er derfor stolte over at kunne tilføje denne lille men vigtige, nu dokumenterede, detalje i vores årlige CSR Rapport (Corporate Social Responsibility) og troværdigheden i samarbejdet med vores kunder” udtaler Claus Winther Direktør for Idealcombi.