Hop til indholdet.

Så er den nye og store julegave til vores råtræsafdeling blevet pakket ud.

 

Idealcombi har installeret en ny kehler med 8 spindler, 4 stk. skrub og 4 stk. slet.

Det er en Powermat 1500 fra Weinig  og Junget har stået for installeringen.

Kehleren sikrer høj høvlekvalitet og finish på vores træ til den videre forarbejdning.

 

I uge 51 blev der taget en gammel kehler ud af afdelingen, og der blev skabt plads til en ny. Alle maskinerne i denne maskingade blev flyttet 6 meter, for at kunne indgå i nye planer.

Installationsplanen blev fulgt, og der blev foretaget testkørsel / indkøring, så alt var klart til produktion fra lørdag morgen.

Medarbejderne har glædet sig til den nye Kehler, som de selvfølgelig har modtaget oplæring i brugen af. Det er som altid spændende, at tage noget nyt udstyr i brug.

De kompetente medarbejdere har efterfølgende kunnet levere høvlet kvalitetstræ til tiden – med de rette mål og kvaliteter.

 

 

Rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle.

Vis knapper
Skjul knapper