Hop til indholdet.

Vi har været på projektbesøg på AB Storgården for at se, hvordan det gik med vinduesmontagen.

Her fangede vi tømrerne Nicolai og Mikkel fra Hovedstadens Bygningsentreprise a/s midt i frokosten, men det gav lejlighed til en god snak omkring godt samarbejde, service  og produktkvalitet.

Der er generelt en god kommunikation omkring service, når tømrerne har behov for hjælp og gode råd. Og vores servicemontører kigger gerne forbi, hvis behovet opstår.

Samtidig fik vi positiv feedback på vores nye palleteringsmetode, som giver større stabilitet. Desuden er det nemmere, at elementerne vender samme vej på pallerne. Vi fik også et par fif med på vejen til, hvad vi kan gøre bedre i fremtiden.

Det varer ikke længe før tømrerne er færdige med at montere de 850 Nation IC vindueselementer. Der er leveret topstyrede, vendbare og 2-fags sidehængte vinduer samt 210 vingeelementer til de små altaner.

Der er til projektet valgt en helt speciel gul farve på vinduerne, som fører elementerne tilbage til den oprindelige farve.

Ejendommen er tegnet i 1935 af arkitekterne Knud Hansen og Povl Baumann og er kategoriseret som bevaringsværdig.

Der var i projektet særdeles høje lydkrav mod gaden – krav som Idealcombi kunne opfylde og dermed blev valgt.

I øvrigt er det den første sag med byfornyelsesstøtte i København, som får monteret træ-/alu-vinduer i forbindelse med renoveringen.

 

 

 

 

 

Vis knapper
Skjul knapper