Hop til indholdet.

Let for dig … svært for tyven

Det er umuligt at sikre sit hjem fuldstændigt – vil tyven ind, så finder han også en vej. Begrebet indbrudssikring handler derfor især om at gøre det så besværligt for tyven som muligt – og de vigtigste parametre her er tid, hindring og støj. Jo mere tidskrævende, svært og støjende det er for en indbrudstyv at bryde et vindue eller en dør op, desto større er chancen for, at han opgiver sit forehavende. Sikring er standard i alle Idealcombi’s ét-grebs betjente produktserier, hvor vinduer og døre er udstyret med ekstra solide beslag, der sikrer elementerne i særlig grad mod indbrud.

Kolver og slutblik
Kolverne, der sidder i vinduets eller dørens paskvil, sikrer sammen med slutblikket, at elementet holdes tæt og lukket. Vinduer og terrassedøre er forsynet med justerbare rullekolver med kravetap og et massivt sikkerhedsslutblik, mens facadedørene er forsynet med massivt smedede hagekolver samt justerbart sikkerhedsslutblik. Både hagekolven og rullekolven griber ind i slutblikket ved lukning og danner en meget stærk og tæt enhed, der gør det yderst vanskeligt at tvinge brækjern eller anden form for værktøj ind mellem ramme og karm på både vinduer og døre.
Sikkerhedsslutblikkene til både vinduer og døre er designet specielt til kolverne. De er monteret både med frontskruer og skråtstillede skruer i karmen, der forstærker slutblikket mod voldsomme vrid og belastning. Udover den sikkerhed, som kolverne og slutblikkene sammen tilfører elementerne, kan disse løbende justeres for det rette lukketryk. Hermed sikres en altid optimal tæthed mellem ramme og karm.

Tre lukkepunkter i alle døre
Alle Idealcombi’s facade-og terrassedøre er som standard udstyret med paskvillås og 3 lukkepunkter i grebsiden. 3-punkts­lukningen tætner døren og sikrer den bedre mod indbrud. Facadedørene er desuden forsynet med en ekstra hagekolve i midten af paskvilen ved fallen i låsekassen, der gør det endnu sværere at bryde døren op.

Lad Idealcombi hjælpe dig med at finde en løsning, som gør dig og din familie tryg.

 

Se indbrudsstatistik i din kommune

Vis knapper
Skjul knapper