Hop til indholdet.

Regeringen tilskynder energiforbedringer af din bolig med forskellige tilskuds- og fradragsordninger. Håndværkerfradraget er blevet langt større i 2021, og du kan nu få håndværkerfradrag på op til 25.000 kr. pr. person.

 

Du kan få fradrag for to slags ydelser:

Håndværksydelser: Et fradrag på 25.000 kr. pr. person pr. år i 2021 for arbejdsløn til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.

Serviceydelser: Et fradrag på 25.000 kr. pr. person pr. år i 2021 for arbejdsløn til serviceydelser – fx rengøring, børnepasning og havearbejde.

 

Du kan med håndværkerfradraget få fradrag for udgifter til opgaver som udvendigt malerarbejde, isolering af tag, isolering af yderdøre og udskiftning af vinduer og døre samt en hel del andre ting.

Du kan for eksempel få fradrag for følgende arbejde:

  • Nye ruder og vinduer
  • Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
  • Forsatsvinduer
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer

 

Fradraget gælder ikke for…

Selvom du kan få fradrag for meget af arbejdet, skal du være opmærksom på at der også er begrænsninger i, hvad du kan få fradrag for.

Du skal være opmærksom på at fradraget ikke omfatter følgende ydelser:

  • Vindueshul, der laves om til dørhul, og omvendt
  • Nye vindues- eller dørhuller
  • Reparation af vinduesrammer mv.

 

Læs mere om betingelser m.m. på SKAT.dk

 

 

Vis knapper
Skjul knapper