Kongehuset har altid støttet særligt op omkring danske virksomheder, som til trods for konkurrencebetingelserne alligevel har formået at udvikle innovative produkter og dermed sætte Danmark på det globale landkort.
Ikke blot de innovative produkter havde Prins Henriks interesse, men også vores satsning på at fastholde vores produktion og dermed også arbejdspladser i Danmark og særligt UdkantsDanmark.
Vi havde derfor den store glæde at have en interesseret Prins Henrik på besøg nogle timer i vores fabrikker i Hurup Thy i 2009.
Den dybeste medfølelse og kondolence til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. samt den øvrige royale familie.