Idealcombi valgte for få måneder siden selv at gå direkte på det islandske byggemarked, som i øjeblikket er i høj aktivitet.
Vi har indenfor de seneste måneder etableret vores egen islandske tilbuds- og ordresupport i Danmark.
Yderligere er tiltaget understøttet med egne salgsfolk i Island en uge om måneden, hvor arkitekter og udførende entreprenører bearbejdes.
Siden vores ændring af afsætningsstrategien for Island, har vi hurtigt kunnet glæde os over at have nye opgaver og ordrer med hjem efter hver Islandstur.
Ved sidste tur for 14 dage siden, kunne vi glæde os over at indgå aftale om 2 nye million-ordrer på store, spændende nybyg opgaver.
Ordrerne omhandler et projekt med nye små boligindretninger til ældre, som er tilknyttet Reykjaviks hospitalsvæsen, efterfulgt af næste projekt, som er første kerne af 6 boligblokke beliggende tæt på Reykjaviks gamle lufthavnsområde.
Samlet udgør de 2 opgaver levering af ca. 1.400 Idealcombi-elementer produceret i Thy på den danske vestkyst.
PROJEKT 1:
Arkitekt:
THG Arkitektar
Entreprenør:
Mannverk ehf.
Produkt: Frame IC
PROJEKT 2:
Arkitekt:
Arkþing ehf.
Bygherre:
Hlíðarfótur ehf.
Produkt: Frame IC