– STILLINGEN ER BESAT –
Vores marketingkoordinator har valgt at søge nye udfordringer og vi søger nu hendes afløser.
Vi søger en selvkørende, kreativ og struktureret marketingkoordinator, der jonglerer både med grafisk design, kommunikation og koordination. Marketingafdelingen løser størstedelen af opgaverne selv, med assistance fra eksterne leverandører på større projekter.
Som marketingkoordinator refererer du til vores Direktør COO for Salg og Marketing i ind- og udland og du skal arbejde tæt sammen med din britiske marketingkollega. Du får base i Idealhuset København i Hvidovre. Du er som person rutineret, initiativrig og kvalitetsbevidst. Du arbejder godt både selvstændigt og i teams på samme tid, og du byder ind med idéer og erfaringer i både store og små projekter. Du er fleksibel og har lyst til at arbejde med mange discipliner inden for salg, kommunikation og markedsføring – og du trives med variationen i opgaverne.
Du kommer til at beskæftige dig medfølgende opgaver:
- Dialog med salgsstaben omkring marketing på leverancer
- Dialog og koordinering på marketing mellem DK og eksport
- Planlægning og koordinering af kampagner
- Vedligeholdelse af websites / SEO (WordPress)
- Udvikling af content til website og sociale medier
- E-mail marketing (MailChimp) / Direct mails
- In-House DtP – InDesign, Photoshop, Illustrator (brochurer, skilte, tryksager)
- Fotografering og fotoredigering
- Udformning af salgstekster
- CRM/Loyalitetsprogrammer
- Kundetilfredshedsanalyser
- Segmentering / Målgruppesøgning
- Idégenerering
- Planlægning af aktiviteter og præsentationer på salgsmøder og messer
- Pressemeddelelser / Stillingsannoncer
- Korrekturlæsning
- Indretning af showroom og fremstilling af fotostater m.m.
Marketing, kommunikation og grafisk design
Vi søger en selvstændig person, der kan brede sig over flere discipliner og fungere som vores salgs- og marketing blæksprutte. Du skal derfor være god til at skabe relationer i organisationen og samarbejde på tværs af afdelingerne. Du er effektiv og tager ansvar for dine opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
- Taler, læser og skriver både dansk og engelsk på højt niveau
- Er en erfaren bruger af Adobe Creative Suite (specielt InDesign, Photoshop og Illustrator) samt MicroSoft Officepakken
- Har et højt fagligt niveau som kommunikator, der forstår at formidle budskaber til forskellige målgrupper og medier
- Er en struktureret koordinator, der har styr på opgaverne og kender sine deadlines
- Arbejder ihærdigt og trives med en bred vifte af forskelligartede opgaver
Erfaring og baggrund
For at vores samarbejde skal lykkes forventer vi, at du har:
- En relevant uddannelse inden for markedsføring eller kommunikation
- Tilegnet erfaring fra en lignende stilling eller reklamebureau
- Et godt humør og evner at give både kolleger, kunder og samarbejdspartnere den bedste service
- Du har bopæl i området
Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig et meget selvstændigt job med et tæt samarbejde til salgsafdelingen, en finger på virksomhedens puls og et ben i alle markedsføringens lejre. Idealhuset København er kendetegnet ved den positive stemning, seriøsitet i en uformel omgangstone og et højt tempo.
Derudover tilbyder vi dig løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og pensionsordning.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte Direktør Claus Winther på telefon 2012 8015 eller på CWL@idealcombi.dk
Du skal sende din ansøgning via linket herunder for at blive korrekt registreret i systemet.
Ansøgning:
Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.