Hop til indholdet.

Strandbakkehuset vinder pris for årets sundhedsbyggeri

I konkurrence med tre andre nominerede vandt Børnehospice Strandbakkehuset i Rønde prisen for årets sundhedsbyggeri. Juryen bestod både af en fagjury og en offentlig afstemning som lagde vægt på, at byggeriet har stor indlevelse i de særligt sårbare menneskers behov. I byggeriet og indretningen har der været stor fokus på en hjemlig indretning, som giver ro og mulighed for privatliv for de familier, som bor der for at bruge tid sammen og få et pusterum sammen i en svær tid.

Der er plads til 4 familier og det er muligt at udvide, så Strandhuset kan huse 6 familier, som kan bo der med et barn, som er ramt af en livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom.

Til Strandbakkehuset har Idealcombi og GLASSOLUTIONS leveret vinduer med persienner fra ScreenLine®, som er indbygget mellem glassene i termoruderne. Vinduerne med indbyggede persienner bidrager til at give familierne et behageligt indeklima og udsyn til den smukke natur, uden at blive blændet af solen.

Der er monteret Frame IC vinduer med persienneruder samt Frame IC skydedøre.
Desuden er der i et sanserum monteret vinduer med diamond white Trosifol foliering, som medvirker til en roligt lysindfald uden udsyn og således skaber ro i sanserne.

Vinduernes konstruktion med træ indvendigt, Idealcore™ hele vejen rundt i karmfalsen og et udvendigt aluminiumsprofil sikrer energieffektive, vedligeholdelseslette og langtidsholdbare vinduer med god totaløkonomi.

Persiennerne kan familierne styre, så de skærmer for indkig og giver privatliv, når det ønskes. Udover at give familierne komfort og privatliv, er persiennerne også med til at nedsætte omkostninger til rengøring, da persiennerne er indkapslet i et støvfrit miljø mellem glassene og derfor ikke skal rengøres.

Byggeriets anlægssum var inkl. indretning på 33 mio. kr. Cirka 30 mio. kroner er finansieret af private fonde A.P. Møllers fond, Ole Kirks fond, støtteforeningen Hospice Djursland og CoolUnite, som er en fond stiftet af iværksætteren Jacob Risgaard kendt fra Coolshop og Løvens hule på DR TV. Jacob Risgaard var ifølge udtalelse til TV2 Østjylland rystet over, at der var masser af hospicer i hele landet til voksne, men kun et på Sjælland til børn. Det var baggrunden for, at han gennemførte en stor indsamling igennem CoolUnite.

 

Siden åbningen er der allerede flere familier, som har haft et ophold på Strandbakkehuset.

 

Bygherre: Hospice Djursland

Arkitekt: AART

Ingeniør: Arne Elkjær A/S

Entreprenør: Cj Group A/S

 

Vis knapper
Skjul knapper