Hop til indholdet.

Onsdag eftermiddag opstod der brand i et stort filteranlæg på vinduesfabrikken i Thy

En hurtig og effektiv indsats betød dog, at ilden kunne begrænses til selve filteranlægget og en mindre del af selve fabriksbygningen.

Branden forårsagede skader på alle el-forsyninger til produktionsanlægget, men grundet filteranlæggets brandhæmmende celleopbygninger og en meget hurtig og effektiv indsats fra medarbejdere, beredskab og vores trofaste tilknyttede håndværksleverandører fra lokalsamfundet i Thy, kunne skaderne begrænses.

35 brandfolk fra flere stationer deltog i brandslukningen i Hurup, og de fik assistance fra politi og Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Vores trofaste leverandører har smidt alt, hvad de havde i hænderne, og arbejdet igennem hele natten med fuldt mandskab, for at hjælpe os med hurtigt at få reetableret vores produktionsanlæg, så vi kan være kørende igen.

Vi har sideløbende igangsat en ”beredskabs-produktion” som medfører, at vi har stor tro på at vi kan gennemgå denne forfærdelige oplevelse, uden at vores kunder og leveringer bliver påvirket.

Vigtigst for vores kunder er det, at episoden grundet en effektiv indsats fra alle sider, ikke forventes at have betydning for vores levering af ordrer på vinduer og døre.

 

 

 

Vis knapper
Skjul knapper