Vendefalsen er tilbage!
Idealcombi var den første vinduesproducent, som udviklede det originale træ/alu vindue i 1988 med udseende som et traditionelt karm/ramme vindue i træ.
Siden har vi designmæssigt gennem mere end 3 årtier videreudviklet vores vinduessystemer, så de kunne indgå med respekt for design og arkitektur i byggeri til enhver tidstypisk bygnings alder.
Vores vindueskonstruktioner har fra start – ud over det kendte design og udseende i første version – løbende gennemgået tilpasninger, som tilgodeser vores 5 absolut mest værdifulde områder:
- Attraktivt design
- Lang levetid
- God totaløkonomi
- Intet træ eller organisk materiale i karmens ”våde zone”
- Karmen skal være vinduesmarkedets varmeste opbygning
Det er altid en opvejning, hvor langt man skal og kan gå, når disse 5 krav skal tilgodeses, når man udvikler vinduer.
Et af ofrene, vi måtte gøre i vores implementering af isoleringsmaterialet IdealcoreTM, som gav os markedets varmeste energital på karmen, var vendefalsen, som gav arkitekten mulighed for undgå uhensigtsmæssige sammenstillinger og fugesamlinger i designet af flere vindues- og dørfunktioner i ét og samme element.
Særligt bygherrer og rådgivere, som projekterer på vinduesudskiftninger i fredet og bevaringsværdigt byggeri samt parcelhuse har siden efterspurgt vores gen-implementering af vendefals.
Efterspørgslen har bundet i ønsket om mix mellem indadgående og udadgående funktion i et og samme element, med færrest mulige sammenstillinger og fuger i elementsammensætningen.
Vi har lyttet til vores kunder
Vi har lyttet til kundernes ønsker i vores udviklingsarbejde, og er glade for at kunne fortælle, at vi som standard produkt option nu gen-introducerer vendefalsen i vores Frame IC og Nation IC serier.
Du kan derfor fremover undgå klodsede dobbeltkarme i dine projekter, og i stedet projektere med elegante sammensatte elementer med et mix af funktioner i et og samme element.
Falsvending kan anvendes på 122 mm og 149 mm karme
Find tekniske tegninger/Snittegninger her
Typiske eksempler på sammensætninger, som fordrer vendefals:
- Indadgående terrassedør med ovenpå liggende trækvindue
- Indadgående terrassedør med fast overkarm
- Indadgående terrassedør med oplukkeligt eller fast sideparti på 1 eller 2 sider
- Indadgående terrassedør med udadgående vingeelement på 1 eller 2 sider
- Indadgående facadedør med ovenpå liggende udadgående trækvindue
- Indadgående facadedør med fast overkarm
- Indadgående facadedør med oplukkeligt eller fast sideparti på 1 eller 2 sider
- Indadgående facadedør med udadgående vingeelement på 1 eller 2 sider
Kontakt os meget gerne, hvis du sidder med et projekt eller en opgave, hvor Idealcombi kan komme i betragtning.