Hop til indholdet.

Et godt dialog samarbejde mellem NCC og Idealcombi omkring vinduesentreprisen på 1. etape i boligfornyelses projektet Albertslund Syd har været en succes. Både Entreprenør NCC og Idealcombi har kvalificeret sig med at fortsætte. Denne gang på på 2. etape for BO-VEST organisationerne.

 

Vinduesleverancerne til 2. etape af renoveringen af Albertslund Syd kører allerede planmæssigt.

Det er igen denne gang entreprenørfirmaet NCC, der forestår arbejdet, som forventes afsluttet i 2023.

NCC har indgået aftale med danskejede og producerede Idealcombi, som frem til 2023 skal levere 4.500 specialfremstillede vindueselementer og facadepartier til opgaven.

Bag renoveringen står bygherre Albertslund Boligselskab ved Bo-Vest.

Wissenberg er totalrådgiver på sagen, og  den kendte arkitekt tegnestue Vandkunsten og PME er underrådgivere.

 

Gode fælles erfaringer fra tidligere opgaver bidrager til trygge valg.

At samarbejde omkring så stort et projekt som Albertslund-opgaven er ikke nyt for NCC og Idealcombi.

I Etape 1 af renoveringen af Albertslund Syd blev logistik, indbygningsdetaljer og udførelsesplan trimmet og tilpasset løbende.
Montagen af de godt 4.000 specialdesignede vindueselementer fra Idealcombi blev optimeret og det betød blandt andet, at NCC imponerende kunne melde projektet færdigt et halvt år tidligere end planlagt.

Efter afholdt licitation på etape 2 kunne NCC og Idealcombi med glæde konstatere, at samarbejdet har båret frugt ved at begge virksomheder kunne fortsætte i denne nye etape af renoveringen af Albertslund Syd.

Kvartererne, der nu renoveres, ligger alle syd for kanalen og er opført i 1960’erne: I syd er det Ørnen, Spætten, Hanen, Duen, Ravnen, Uglen og Svanen. Kvartererne i Nord omfatter Hjulet, Ankeret, Nøglen og Vægten.

 

Specialudviklede og dansk designede vindueselementer

Arkitektfirmaet Vandkunsten har designet en særlig detalje på facadepartierne, som er specielt tilpasset projektet med en særlig karmdybde, som muliggør fastgørelse i de eksisterende vægge på trods af at en helt ny udenpå liggende klimaskærm påbygges de eksisterende facader.

 

På denne måde undgår man etablering af en traditionel indvendig elementlysning, men opnår nu i stedet en særlig designet detalje som sjældent ses, hvilket var helt efter arkitekternes vision og nu vil løfte det originale byggeris byggeteknikker til en helt ny håndværksmæssig og energirigtig flot arkitektur..

Udvendig er elementerne designet med profil i rå aluminium.

Idealcombi står for leveringen af en lang række funktioner og løsninger på vinduer samt terrasse- og facadedøre til projektet.

 

Længere holdbarhed og mindre vedligehold

Frame IC er en videreudvikling af Danmarks første originale karm/ramme træ-alu vindue, hvor kernen i konstruktionen er af det højisolerende og uforgængelige idealcoreTM. Derfor kan de fremtidige beboere glæde sig over god energiperformance, minimal vedligeholdelse og ekstra lang levetid.

 

 

Vis knapper
Skjul knapper