Hop til indholdet.

Generelt smøres alle bevægelige dele ved hængsler og lukke-/låsebeslag efter behov, dog mindst 1 gang om året.

 

Specifik smøreanvisning

Sidehængt hængsler
Hængsler på sidehængte vinduer og døre smøres med syrefri olie under gentagende aktivering. Der kan med fordel smøres med en syrefri fedt, dog vil det her være nødvendigt at løfte rammen af tapstykkerne og påføre fedt direkte på tapperne.

Topstyret, sidestyret og vendbart
Disse er alle af typen glidebeslag, og skal smøres i alle ledforbindelser under gentagende aktivering, således at smøremidlet vandrer ind mellem de indbyrdes bevægelige arme. Der skal smøres både udvendigt på ledforbindelserne, og i spalteåbningen mellem armene. Til dette anvendes en let indtrængende syrefri olie efterfulgt af en langtidsvirkende syrefri fedt på spraybasis.
Glideflader, glideskinner og glideklodser holdes rengjorte og fri for snavs for at lette glidefunktionen. VIGTIGT! Glidefladerne på glideskinnerne smøres med olie Berner-PTFE eller tilsvarende i hele skinnernes længde.

Glideflader
Alle glideflader er anodiseret aluminium, og skal rengøres periodisk alt efter klimaforhold og luftforureningsgrad. Det anbefales, at overfladen gnides med klud eller svamp.

Kolvepaskviler
Disse smøres med syrefri olie eller syrefri fedt på spraybasis i låsekassen og ved kolver samt på slutblik. Smøringen skal foretages under gentagende aktivering.

Friktionsbremser og grebsbetjent bremse
Disse smøres normalt ikke, men sørg altid for at holde glideskinnen ren.

Værktøj i forbindelse med smøring

Smøring foretages nemt ved hjælp af oliekande, injektionssprøjte eller spraydåse med et tyndt rør. Yderligere rådgivning fås ved henvendelse til Idealcombi’s serviceafdeling på tlf.: 9617 0090