Hop til indholdet.

Hos Idealcombi tror vi på kvalitet og stolt dansk håndværk i alt hvad vi gør

Selvom vi ikke er størst på volumen, så glæder vi os over altid at have været trendsetteren, som har sat barren lidt højere.

Siden 1973 har vi lagt al vores thyboske stædighed i at udvikle vinduet – det har frem til i dag været en spændende rejse fra start med trævinduer over træ/aluminiums-vinduer i flere forskellige konstruktioner frem til den nyeste generation af træ/aluminiums-vinduer med en massiv, højisolerende kerne af Idealcore™.

 

Trævinduet

I 1973 begyndte brødrene Bent og Henning Søgaard at producere vinduer i deres forældres lade i Thy.

Lige fra starten har brødrenes hovedfokus været godt traditionsrigt håndværk og højeste kvalitet. Og trævinduerne fra Ideal var helt fra start blandt de bedste på det danske marked.

Men trævinduer kræver regelmæssig vedligeholdelse i form af udvendig maling og maling af karmfals. Dette er tidskrævende, og hvis vedligeholdelsen ikke udføres jævnligt, så vil træet med tiden opfugte, rådne og kræve udskiftning.

 

Træ/alu-vinduet

For at forlænge holdbarheden på vinduet udviklede Idealcombi det første originale træ/alu-vindue med et karm/ramme-udseende.’

Et vindue som lignede et traditionelt vindue inde og ude, opbygget med en udvendig aluminiumsbeklædning og og karmfals i pulverlakeret aluminium

I 1988 gjorde denne opfindelse Idealcombi til den første vinduesproducent i Danmark, der kunne tilbyde forbrugerne et karm/ramme-design vindue med indbygget vejrbeskyttelse og minimal vedligeholdelse. Aluminiumskappen sørgede for at beskytte træet mod vind og vejr og forlængede levetiden for vinduer markant. Ved at udskifte karmfalsen, som også kaldes den “våde zone” (som er ethvert vindues mest sårbare område) med aluminium, havde vi løst det største problem med træets forgængelighed på et vindue.

 

Træ/alu-vinduet med slanke rammer

For at imødekomme behovet for  et moderne og minimalistisk  vinduesdesign blev Idealcombi Futura Classic systemet lanceret i år 2000. Her er karmen skjult bag en udvendig aluminiumsramme.

Designet var minimalistisk og stringent, og gav brugerne et større lysindfald og bygninger et mere ensartet udtryk. Futura blev hurtigt et populært vinduessystem.

Med introduktionen af Futura, kunne Idealcombi nu tilbyde både en traditionel vinduesserie og en moderne vinduesserie, hvilket de fleste andre vinduesproducenter ikke kunne.

Ligesom det traditionelle træ/aluminiums-vindue var Futura-serien holdbar og vedligeholdelseslet, men mødte efter få år ikke de stadigt stigende myndighedskrav til energieffektivitet.

 

Kompositvinduet

For at imødekomme udfordringerne med kuldebroer og energibalance, var næste udviklingstrin i 2006 introduktionen af en ny karmfals ekstruderet i komposit. Energieffektiviteten blev dermed forbedret, samtidig med at man bevarede uforgængelige materialer i vinduets våde zone.

Med profiler i ekstruderet komposit og aluminium var behovet for drænhuller og slidser til beslag nødvendige, hvilket besværliggjorde aftørring af false.  Drænhullerne var et godt gemmested for snavs, skidt og insekter og kunne dermed tillige blive tilstoppet, hvilket medførte risiko for ophobning af vand i karmkonstruktionens våde zone.

 

Træ/alu-vinduer med Idealcore™

Idealcombis innovative udviklingsteam er altid på jagt efter den næste idé til at udvikle vinduet. Til at gøre det gode endnu bedre.

Derfor har vi også gennem alle årene arbejdet målrettet med vinduets svageste punkt, som altid vil være karmen og karmfalsen.

Målet var og har altid været at fremstille holdbare vinduer, som kræver minimal vedligeholdelse.

 

Futura+

I 2010 lancerede Idealcombi Futura+ vinduet – uden at vide om markedet var klar til denne first mover tilgang eller om vinduet passede til markedet.

Futura+ satte standarden for energieffektive vinduer med slanke rammer og er stadig i front.

Dette nye træ/alu-vindue var baseret på brugen af Idealcore™som kuldebrosafbryder.

 

Idealcore™

Idealcore™ er en helt ny tilgang til design af energieffektive vindueskonstruktioner. Idealcore isolerer bedre end både træ og traditionel komposit, som bruges i andre træ/alu-vinduer.

Det er et uforgængeligt, vand- og fugtresistent og massivt materiale, hvilket betyder at der ikke er hulrum eller drænhuller, hvilket giver lettere rengøring og minimal vedligeholdelse.

 

Futura+i

I 2013 introducerede Idealcombi en indadgående søsterserie til Futura+.

Futura+i er stadig enestående på markedet som et energieffektivt indadgående vinduessystem med slanke 53 mm profiler, som matcher Futura+

Kip/dreje-systemet Futura+i og udadgående Futura+ fås med både 2-lags og 3-lags glas.

 

Frame IC og Nation IC

I 2015 udvidede vi brugen af Idealcore™ til også at omfatte de traditionelle vinduerserier Frame IC og Nation IC, så disse serier også kunne tilbyde bedre energibalance og længere levetid.

Med en karmfals af Idealcore™ vil det ikke være nødvendigt at udskifte karmen i resten af bygningens levetid, hvis man sørger for almindelig vedligeholdelse efter forskrifterne.

 

Vi mener at vi har fundet den ideelle kombination af materialer for både traditionelle som moderne vinduer.

Men det betyder ikke at vi stopper her!

Vores udviklingsfolk vil fortsætte deres søgen efter nye teknologier og produktionsprocesser … for hos os er “Godt nok” aldrig godt nok!

 

 

 

 

[helpful]

 

Vis knapper
Skjul knapper