Hop til indholdet.

Historien om et dansk forretningseventyr

Idealcombi blev i 1973 grundlagt af brødrene Bent og Henning Søgaard i forældrenes lade i Hurup i Vestjylland. Virksomheden voksede sig hurtigt større, og i 1981 blev den omlagt til aktieselskabet Ideal Vinduet A/S med en medarbejderstab på 20 mand. Allerede få år efter – i 1984 – åbnede brødrene en ny 3.500 mstor vinduesfabrik i Hurup, hvor det revolutionerende vinduessystem CombiFrame i 1988 så dagens lys i et virksomhedssamarbejde med KPK Døre og Vinduer under navnet CombiFrame A/S. Allerede få år efter blev CombiFrame A/S 100% opkøbt af IdealVinduet A/S.

 

Fra venstre: Henning Søgaard, Bent Søgaard, Martin Søgaard og Mikael Søgaard

 

Først med det nye

Som den første vinduesproducent i Danmark begyndte Ideal Vinduet i 1998 at kvalitetsoptimere og fingerskarre kernetræ (fjerne knasterne i træet) med et nyt højteknologisk anlæg. Det blev startskuddet til en yderligere ekspansion af virksomheden, der i en fusion af Ideal Vinduet A/S og CombiFrame A/S i 1999 under navnet Idealcombi A/S, åbnede salgsafdeling og agenturer i London, Irland, Skotland og Island. Fire år i træk fra 2002 til 2005 figurerede Idealcombi på Berlingske Nyhedsmagasins årlige Guld1000 liste over Danmarks største virksomheder og indtog en velfortjent position blandt den absolutte top i dansk erhvervsliv. I 2004 var det samlede produktionsareal oppe på over 56.000 mog salgskontoret i London indtog nye og større lokaler.

Brødrene Søgaards næse for innovation og produktudvikling har gennem alle år været drivkraften bag det faktum, at Idealcombi er først på markedet med nye teknologier og adskillige skridt foran, når det gælder om at læse markedets krav og behov. I 2005 introducerede Idealcombi som de første på markedet produktforbedringen Varm Kant som standard i alle vinduer og døre (en termoplastisk afstandsprofil i termoruder, der minimerer risikoen for kondensdannelse i rudens kant og øger komfortzonen i rummet).

I 2007-08 investerede Idealcombi i yderligere 17.000 mfabrikshal udstyret med det mest topmoderne og højteknologiske produktionsanlæg i branchen i en tid, hvor andre virksomheder, pga. lavkonjunkturen udløst af finanskrisen, valgte at skære ned og ikke foretage nye investeringer. Brødrenes fornemmelse for markedets udvikling og fremsynethed i forhold til kommende energikrav mundede ud i lanceringen af et helt unikt, nyt energivindue Futura i eftersommeren 2010. Produktet blev lige fra start en bragende succes og er siden fulgt op af Nation Energy og Futura+i , som tilsammen med Futura+ udgør Idealcombi’s energiprodukter.

 

Fremtiden er sikret

Idealcombi er på kun lidt over 50 år gået fra at være et tomandsfirma i en lade i Hurup til Danmarks største uafhængige vinduesproducent med et produktionsareal på 100.000 m2  og omkring 550 medarbejdere, der på dansk grund er beskæftiget med at udvikle og producere nogle af verdens bedste og mest energibesparende vinduer og døre. Et vaskeægte dansk erhvervseventyr.

 

Poul Schlüter får en snak med Bent Søgaard dengang det hed Ideal Vinduet
Bent Søgaard og Henning Søgaard i fabrikshallen, 1995
Martin og Mikael Søgaard, 2018
Vis knapper
Skjul knapper