Personsikkerhed med sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas er beregnet til at forhindre eller minimere risikoen for personskade, hvis personer kolliderer med glas.
På steder, hvor personer kan komme i kontakt med begge sider af ruden ved ufrivilligt sammenstød, er kravet om sikkerhedsglas gældende for begge glaslag.
Sikkerhedsglas kan leveres både som lamineret eller hærdet glas, hvor begge giver øget beskyttelse mod slag og stød.
Plastfolien i lamineret glas holder glasstykkerne sammen til en sammenhængende glasskive og forhindrer derved alvorlige skæreskader.
Hvis hærdet glas overbelastes, granulerer det til en mængde uskarpe småstykker, som minimerer risikoen for alvorlige skæreskader.
Lamineret glas
Lamineret glas er to eller flere lag glas lagt sammen med en plastfolie.
Glassene varmes op i en grad, hvor plastfolien smelter sammen med glassene og danner en gennemsigtig rude.
Hærdet glas
Hærdet glas varmes op til meget høje temperaturer, hvorved der dannes trykspændinger i glassets overflade. Glasset bliver gennem behandlingen mere modstandsdygtigt over for situationer, hvor det påvirkes af trykpåvirkning som f.eks. spark eller mennesker, der falder ind i ruden.
Fakta
Der skal altid vælges personsikkerhedsglas, hvis dele af ruden placeres lavere end 1,8 m over gulvet i døre og i sidepartier til døre og adgangsveje.
I øvrige risikoområder gælder samme anbefaling ved placering lavere end 0,8 m.
Retningslinierne for sikkerhedsglas er beskrevet i DS/INF 119:2007.
[helpful]