Hop til indholdet.

Hvilken slags vindue skal du vælge?

Uanset hvilken vinduesserie du vælger, tilbyder Idealcombi masser af forskellige muligheder - skal vinduet åbne indad eller udad, skal det være sidehængt eller tophængt, skal det kunne vendes eller kippe, er der specielle krav til lyddæmpning eller design?

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige funktioner, som vi tilbyder i vores vinduessortiment.

Bemærk at ikke alle funktioner fås i alle produktserier.

 

Topstyret

Topstyrede vinduer anvendes oftest i ét-plansbyggerier og i etagebyggerier med altaner og på altangange med mulighed for pudsning fra udvendig side.

Vinduets beslag er monteret i den øverste del af vinduets sideramme og -karm. Når vinduet åbnes, vipper bunden af rammen ud og overkanten sænkes ned langs siderne.

 

Typer af vinduer

Vendbart

Vendbare vinduer anvendes oftest i etagebyggerier og i ét-plansbyggerier med svær tilgang til den udvendige side af ruden, hvor det kræves at pudsning udføres fra indvendig side.

Vinduet er konstrueret med et topvendebeslag i den øverste del af vinduets sideramme og -karm og kan vendes ca. 180 grader rundt, hvilket giver mulighed for at pudse rudens udvendige side indefra.

Forskellige vinduestyper


Sidehængt

Sidehængte vinduer anvendes i alle typer byggerier.

Sidehængte vinduer er hængslet i vinduets sideramme og -karm med  højdejusterbare hængsler. Rammen fastholdes i lukket position af anverfere og er monterer med indvendigt stormjern til fastholdelse af rammen ved åbning.
Kan alternativt leveres med sikkerhedsslutblik og rullepaskvil.

Vinduer typer

Sidestyret

Sidestyrede vinduer anvendes i alle typer byggerier og oftest i etagebyggerier, hvor det kræves, at pudsning udføres fra indvendig sides.

Vinduet er monteret med et pudsebeslag, der vender rammen 60-105 grader (afhængigt af produktserie) og giver ca. 100 mm åbning ved rammens bagkant, så vinduet kan pudses indefra.

 


Dannebrog

Dannebrogsvinduer anvendes i alle typer byggerier, hvor den arkitektoniske udformning understøtter eller kræver det.

Sidehængte rammer er hængslet i vinduets sideramme og -karm med højdejusterbare hængsler. Rammer kan ligeledes leveres topstyrede eller sidestyrede.

Fast karm

Fast karm anvendes oftest i sammenhæng med andre vinduer med gående ramme.

Den faste karm anvendes alene som lyskilde.

I faste karme er glas monteret direkte i karmen og uden nogen form for åbnefunktion.

Forskellige typer af vinduer


Glas-til-glas hjørner

Glas-til-glas anvendes i hjørner af bygninger, hvor en slank linie ønskes i samlingen modsat den traditionelle hjørnesamling.

Glas-til-glas er konstrueret af faste karme og anvendes alene som lyskilde.

Skoddeelement/Jalousi

Anvendes i sammenhæng med andre vinduer, hvor ekstra ventilationsmulighed er ønsket.

Skoddeelementer er faste elementer, der udvendigt består af en skodde og indvendigt en oplukkelig, isolerende pladelem. Pladelemmen er enten sidehængt eller bundhængt og betjenes med paskvilgreb.


Kip-dreje vindue

Kip-dreje vinduer anvendes ofte i etagebyggerier. Drejefunktionen udnyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens kip-funktionen anvendes ved den daglige ventilation og udluftning.
Vinduet er et indadgående vindue med både en side- og bundhængt funktion. Kan også vælges uden drejefunktion, typisk til kældervinduer.

Lydvindue

Anvendes hvor der er skærpede lydkrav, eller hvor man ønsker ekstra lydreduktion, som ikke kan anvendes ved almindelige lydglas.

Konstrueres som topstyrede, sidehængte eller sidestyrede vinduer med en indadgående bagramme.


Facaderamme

Anvendes til forskellige formål i større facadeløsninger, f.eks. i flader, hvor man ikke ønsker gennemsyn.

Facaderammer består af en alu-ramme med en fyldning i emalit, trespa eller aluminium og monteres på en bagvedliggende vandtæt konstruktion.

 

Facadekassette

Anvendes til forskellige formål i større facadeløsninger, f.eks. i flader, hvor man ikke ønsker gennemsyn.

Facadekassetter er en farvet alu-skærm i z-profil monteret uden på karmen.


Kip vindue

Kip-vinduet anvendes ofte, hvor mulighed for udluftning ønskes, men hvor der ikke nødvendigvis er krav til passage - typisk i kældervinduer.

Kip-vinduet er et indadgående vindue med en bundhængt funktion.

Bemærk at ikke alle funktioner fås i alle serier

 

Vis knapper
Skjul knapper